Referat fra FU-mødet 11. maj 2011

Deltagere:
Dines Nordtorp, medlem af FU (DN)
Peter Grønlykke, medlem af FU (PG)
Asta Broesby-Olsen, medlem af FU (ABO) – referent
Birgitte Romme, kasserer, tilforordnet FU (BR)

Referat:

Til siden sidst:

Akustikregulering af den store sal
DN fremlagde på mødet et forslag fra Andreas Jørgensen, Sydjysk Akustik, om lydforbedring i forbindelse med samtale/samtalegrupper/foredrag i den store sal.
Citat: ”Vi har i mellemtiden regnet på lyd – og talt med specialister på området.
Som omtalt telefonisk, er det lydteknisk umiddelbart to modstridende interesser for lokalets akustik. Med hensyn til samtaler i lokalet, kan lydopfattelsen forbedres betydeligt ved oplimning af samme type absorbenter som anvendt i nabolokalet og køkkenet. Ved placering af én række plader på loftet ved hver langvæg samt 4 rækker plader fra den ene kortvæg – kan der i alt placeres ca. 23 m2 absorbent. Derved vil efterklangstiden blive reduceret fra de nuværende ca. 2 sek. til 1 sek., hvilket vil være en meget mærkbar forbedring omkring taleopfattelsen.
Med hensyn til musik og sang, går jeg ud fra at denne aktivitet alene foregår fra lokalets ene kortvæg (ved indgangen). Ved placering af absorbenter som ovenfor beskrevet og som illustreret på vedhæftede skitse, sikres fortsat en god lydspredning i lokalet, idet vægarealer og det ”frie” loftareal fortsat vil virke reflekterende på lydbølger og sørge for fortsat optimal lydopfattelse på musik- og sangområdet.
Med montage som beskrevet vil der således ske en generel akustikforbedring i lokalet omkring samtale samt en sikring for fortsat optimal musik- og sangopfattelse.”

FU mener, at denne støjdæmning vil være for meget permanent, idet den vil dæmpe musikken for meget. Og rummet ønskes fortsat anvendt til musik.
Vi søger derfor fortsat en flytbar løsning – skærme med lyddæmpende beklædning /alternativt plader på væg.
BR foreslog, at vi købte nogle bløde masonitplader og afprøvede, om det kunne være en løsning

Strøm til Nygaard: DN redegjorde for sin dialog med dels SE, Glenn Bernicker, Ulf Nørulf og LAG Sønderborg.

FU bifalder meget, at DN arbejder videre med at ansøge LAG om støtte til nyt elkabel.

1. Tilrettelæggelse af arbejdsmøde aktive medlemmer 23. maj 2011 kl. 15 – 20

Brandøvelse– tidspunkt: kl. 17 Aftales med Leif Melchior

Starte med kaffe + kage kl. 15. Arbejde 15.30 – 17 – derefter fælles spisning kl. 18 -19 – herefter fællesmøde.
BRs menuforslag med shepherds pie mv. fandt FU var fint.

ABO sender invitation ud – BR referent – PG ordstyrer ved en runde om, hvordan det går i grupperne – og gode ideer.

 

2. Økonomi og regnskab 2011 – regneark med regnskabet vedhæftet som bilag

Omkring udlæg vedtog FU den foreslåede procedure – bilag følger (vil også blive lagt på hjemmesiden)

  1. Relationen mellem Svenstrup Kirke og Nygård

FU vedtog, at det meddeles Svenstrup Kirke, at Menighedsrådet fremover kan disponere over Nygård i 3 dage vederlagsfrit (omfatter dog ikke rengøring)

.

3. Evt.

Følgende datoer blev fastlagt:
a) arbejdslørdag i efteråret 20. august
b) arbejdseftermiddag 15-20 mandage10. oktober

OBS: Fyring om sommeren

FU vedtog: Ingen fyring i juni, juli og august. Varmt vand med el.
Brændeovnen bruges ved råkolde aftener.
BR indkøber brændekurv og aftaler brænde i størrelse der passer til ovnen med brændegruppen / OA.

Oplukkeligt vindue i kælderen:
FU besluttede at fastholde overnatningsforbud og undlade at udskifte vinduet

 

Opgaver der er undervejs:

Brandsikkerhed: Skilte hænges op og brandinstruks sættes op på alle 3 etager. FBO og ABO har opgaven

Havebænk – er bestilt hos Naturværkstedet

Bålsted og flytbart bålkøkken – afventer pt. initiativtagerne – evt. først næste år

Isolering af skunke i loftsetagen – Leif Melchior har lovet at bistå (udføres inden næste fyringssæson starter)

Velkomstmappe – ABO har opgaven

Opgaver der venter pt.:

Genetablering af terrassen

Renovering af pagoden