Referat fra FU-mødet 23. november 2011

Deltagere:
Dines Nordtorp, medlem af FU (DN) – afbud (sygemeldt)
Peter Grønlykke, medlem af FU (PG)
Asta Broesby-Olsen, medlem af FU (ABO) – referent
Birgitte Romme, kasserer, tilforordnet FU (BR)

Referat:

Til siden sidst:  
FU-mødet 5. oktober blev aflyst og mødet 9. november udsat til 23. november.
Bemærk: mødet 7. december aflyses – evt. påtrængende opgaver ordnes pr. mail/telefon.
Kommende møder:
FU-møder: 7. december, 11. januar, 8. februar, 11. april, 9. maj og 13. juni (alle onsdage kl. 9)
Bestyrelsesmøde: mandag 27. februar kl. 16.30
Generalforsamling: mandag 26. marts kl. 19
Arbejdslørdag   31. marts 8.30-13 (se dvd med tv-udsendelse med Trier-Mørk)
Arbejdseftermiddag mandag 14. maj 15-20

Samt 27. januar 2012:             Irsk/Skotsk aften for foreningens medlemmer

Terrassen: Arbejdet med terrassen går støt og roligt fremad

  1. ”Et grønnere Nygård” - Strøm og alternativ energi til Nygård /bagehuset
    Rapport bestilt hos Torben Esbensen A/S som bilag til ansøgninger bl.a. til LAG.
    ABO rykkede 21.11. Torben Esbensen ofr rapporten og fik følgende svar:
    ”Jeg beklager at vi ikke er kommet så langt med rapporten endnu. Jeg må erkende, at jeg ikke har tænkt på, at der var en deadline til LAG den 01.12.11.
    Jeg tror godt, at vi kan få rapporten færdig ret snart, men jeg vender lige tilbage i morgen tirsdag eftermiddag med endelig tidspunkt.”
    ABO svarede ham: ”Da det ikke er realistisk på nuværende tidspunkt at få indsendt ansøgningen til LAG til 1. december uanset, at rapporten måske ville kunne være færdig ret snart, skal du ikke haste noget igennem - hellere en gennemarbejdet rapport.
    Det hænger sammen med, dels at jeg ikke selv kan rydde kalenderen til at færdiggøre ansøgningen i næste uge (bortrejst torsdag til søndag) dels at Dines Nordtorp, som udfærdigede den først ansøgning til LAG, pt. er indlagt på hospitalet og tidligst er klar igen efter 1. december.
    Så derfor må vi bare tage det hændte til efterretning og undersøge, hvornår næste ansøgningsfrist til LAG er samt få udfærdiget ansøgninger til A.P. Møller, Byggeriets Ildsjæle og Sydbanks fonde.

På mødet var der enighed om, at det urealistisk i at få en ansøgning klar til 1. december. Samt at undersøge LAGs kommende ansøgningsfrister.

Peter Rathje rykkede 21.11. sin belysningsmand for rapporten om udskiftning til LED-pærer på Nygård.
Forslag herpå blev modtaget 1.12. fra Anders Mouritsen fra Project Zero lydende på i alt 15.645 kr. inkl. moms for udskiftning til LED – dog minus salen
(Belysningen hvor der sidder dæmpere, kan pt. ikke blive skiftet da der skal findes en godkendt dæmper først. Ellers holder garantien på pærerne ikke. Dette er noget vi kan holde dig opdateret på, hvis i har en interesse i at skifte belysningen.)
FBO og BR kigger på forslaget og undersøger om der evt. er billigere muligheder.

ABO orienterede om, at hun fra en person tilknyttet ”Diamanten” i Fynshav havde hørt, at der dér havde været problemer med at få udbetalt midlerne fra LAG pga. ændringer undervejs i projektet. Dette bør vi undersøge.

Byggeriets ildsjæle” Realdanias nye støttepulje har ansøgningsfrist 30. januar.
PG påtog sig at udarbejde udkast til ansøgning.

  1. Opdaterede tegninger til bagehuset fra Martin Trier Mørk (er tilsendt FU)
    BR foreslog forøgelse af isoleringen i væggene med reduktion af antal værelser fra 5 til 4 (10 til 8 sovepladser), men efter gennemgangen af bagehuset sammen med john Kronborg blev vi i tvivl om, hvorvidt vi skulle fastholde Martins forslag.
     
  2. Økonomi og regnskab 2011 (BR) Økonomien ser fortsat fin ud. Lydisoleringsskærme er bestilt – leveres 12.12.11
     
  3. Forslag om belysning ved parkeringspladsen til brug i vinterhalvåret.
    Baggrunden for forslaget er, at de nuværende muligheder for lys ikke er tilstrækkelige, og at der er så mørkt, at det kan være farligt at gå fra huset til parkeringspladsen, samt at det kan afholde forl fra at komme til vores arrangementer.

Enighed om, at belysningen er en god ide. Der indhentes forlag fra Glenn Bernecker. Ser det fornuftigt ud bestilles det, så vi kan få glæde af belysningen i denne vinter.
Froslaget afstemmes med Karsten Romme.

  1. kl. 10.30 Møde med arkitekt John Kronborg Christensen om “Kulturhistoriske værdifulde gårde og steder på landet i Sønderborg Kommune – visioner for fremtidig anvendelse og udvikling” – et projekt som JCK pt. arbejder med.
    JCK forelagde sit projekt for os.
    Vi er indstillede på at deltage i projektet, der indtil videre ikke kræver direkte medvirken fra vores side.
     
  2. Evt.
    Efterfølgende gennemgik JCK vores hovedbygning samt beså bagehuset og gav gode tips og ideer, bl.a. til tætning af vinduer i hovedbygningen samt til frilægning af soklen på bagehuset, hvilket vil have stor betydning for bevaringen af bygningen. Der er pt. jord opad væggen langs vejen til parkeringspladsen.

Punkt til kommende møde:
Anskaffelse af møbler til terrassen

Opgaver der er undervejs:

Folder til hvervning af frivillige er sluppet op – ny udgave følger – ABO har opgaven

Rund bænk omkring træ i haven – ny bænk i stedet for den nuværende, som er gået i stykker er aftalt udført af Naturværkstedet til opsættelse sidst på foråret 2012

Bålsted og flytbart bålkøkken – afventer pt. initiativtagerne – evt. først næste år

Opgaver der venter pt.:

Renovering af pagoden

Etablering af vindue i biblioteket, hvor der nu er et blændet vinduslysning (anslået udgift til murer 10.000 kr.)