Referat af arr.møde 2. februar 2009

 

Næste møde er – af hensyn til påskeudstillingen –

mandag den 23. februar 2009 kl. 11

på Nygård

PS.: Jeg har inviteret Bjarne Kjær Christensen og Povl Callesen til at deltage i vores møde – og pt. fået tilsagn fra Bjarne

 

Deltagere:    Thorstein Hemmet (TH)

                           Helga Roesgaard (HR)
                           Martha Thomsen (MT)

                           Ole Andersen (OA)

                           Asta Broesby-Olsen (ABO) tovholder og referent

 

OBS: vi skal være opmærksomme på, at HR kun ser sin mail tirsdag og fredag – og TH kun alle hverdage.

 

(Bemærk: I referatet har jeg inkluderet de opdateringer mv., der er sket siden vores møde.)

 

  1. Status på planlægningen af forårets arrangementer 2009

Generalforsamling/medlemsmøde tirsdag d. 17. marts 2009

Et oplæg inden generalforsamlingen er fint for at få folk til at møde op, men må ikke være for langt, idet vi så let sætter os mellem to stole, så begge del kommer i tidnød.

Vi talte om evt. at få Martin Trier Mørk til at komme med et max. 20 minutters underholdende indlæg. (ABO har spurgt hm, men pt. Ikke fået tilbagemelding – og vi skal lige være opmærksomme på, at det vil koste transportudgifter.)
Alternativt kunne det være én fra Egen Lokalhistoriske Forening.

Måske er mange af vore medlemmer så interesserede, at de vil møde op uanset, om der er et indledende oplæg eller ej. Vi bør nok checke med formand og forretningsudvalg (har mailet til dem).

Hvem tager sig af borddækning og traktement? Og hvilket?

OA spiller til fællessange.
Hvem påtager sig at melde ud på medlemsmødet fra vores gruppe (ABO er på skiferie)?

 

Påskeudstilling 9. – 13. april 2009

Udgangspunktet for at vi – foreningen Nygård – arrangerer en maleri/kunstudstilling – er at arrangementet bidrager til at gøre Nygård kendt for en større og bredere gruppe mennesker. Derfor er vi enige om, at der skal være flere udstillere.

(Idéen er her også at vise Nygårds muligheder som udstillingssted, således at kunstnere selv får interesse i at leje Nygård).

Udstillerne har selv ansvaret for deres værker, idet foreningen ikke har en forsikring, der dækker, men de vil få tilbudt at kunne overnatte i forbindelse med udstilling.

(NB:Vi skal have lavet en skriftlig aftale til udstillere om tilbud og betingelser, bl.a. at udstillingsskinnerne skal bruges, samt at foreningens egne billeder gerne må tages ned (hvor skal de anbringes?) og ophæng herfra bruges – men der må ikke slås søm i væggene)

 

OA havde undersøgt mulighederne for at være med som en del Påskeudstillingen på Nordals og hermed være med i den PR der laves her – bl.a. udstillingskatalogen.

Deadline for katalogen er 1.marts.

Deres udstilling løber over 5 dage fra og med skærtorsdag til og med 2. påskedag. Skal vi med i deres katalog, skal vi udstille alle 5 dage med samme åbningstider (som er dagligt 13-17) som de andre udstillingsaktører.

Vi vil ikke kunne være med i udstillingsbussen, der også i år kører fra udstilling til udstilling, idet der er for langt ud til os.

 

Vi vil helst kunne opfylde disse betingelser, således at der udstilles alle 5 dage. Alternativt kun 2 dage – lørdag/søndag.

Vi skal have aftalt tidspunkt for fernisering og hvad der skal foregå på dette tidspunkt.

Hver dag kl. 15 vil vi om muligt have musikalsk underholdning v. Musikskolen (TH arrangerer) og servere kaffe, således at der også vil være en af os til stede for at kunne fortælle om Nygård.

 

HR har kontakt til flere kunstnere:

Erna Bekhøj  - oliemalerier

Dagmar Poulsen (som HR endnu kun har haft kontakt med via e-mail, så hun har ikke hørt om de nærmer omstændigheder; men hun vil gerne udstille i påsken). Dagmar bor i Aabenraa.

Lis Weiland. Hun bor i Sønderborg. Vil gerne udstille 5 dage.

 

HR og MT arbejdere videre med at få aftalerne med kunstnerne på plads.

Den 17. februar kigger Lis Weiland og Erna Bekhøj på lokaliteterne sammen med HR og MT.

Der er møde i Påskeudstillingsgruppen d. 12. februar i Stolbroladen. ABO deltager for at sikre, at vi er helt opdateret.

 

(ABO har tænkt på, om vi skulle satse på at have 2 egne udstillinger hvert år – påskeudstilling samt en udstilling (evt. i forbindelse med efterårsferien) – hvor vi er arrangørerne, og hvor vi kunne reklamere for muligheden for kunstnere selv at leje Nygård. Feks. kunne vi i efteråret have udstilling af Inger Detlefsen og Sussi Herold + en 3. kunstner).

 

 

Korkoncert lørdag i Bededagsferien d. 9. maj 2009    kl. 16
I forbindelse med et korstævne på Nygård, afholder koret en offentlig koncert.                   

OA er tovholder. Vi sælger kaffe og kage. Birgitte Romme (BR) og MT har meldt sig til at stå for det.

 

Fugle arrangement søndag d. 17. maj 2009

I et samarbejde mellem Ornitologisk forening for Als og Sundeved (OAS) afholdes der fuglestemmetur. Tidspunkt? Der afsluttes med morgenmad: kaffe og boller. Pris?

Vi skal betale for annoncering. OAS’s bidrag er, at de står for den faglige del af turen og at de bekendtgør arrangementet for foreningens medlemmer.

 

OBS: Samme søndag har foreningen en anden tur på Pølsrev

(se http://forening.bynet.dk/soenderborg/oas/turprg/turprg.htm )

 

Bibelselskabets bibelvandring lørdag d. 6 juni 2009

Er selskabets arrangement, hvor vi bidrager med praktisk hjælp til kaffe pause og frokost, som vi får betalt.

kl 10.00 kaffe og te - frokost  kl 12.00-13.00  eventuelt med sandwich. BR og MT deltager.
Vi overvejer i den sammenhæng en ikonudstilling denne dag (denne weekend?) Hvem tager sig af denne? MT?

               

Sankt Hans 23. juni 2009

OA melder ok. fra Svenstrupperlauget, spejderne, Rock The Flames, og Saxappeal. 

Aftalt at vi mødes først i maj om planlægningen af aftenens forløb (vi skal lige her tænke deadlines for Rundt om Stevning og E’Svenstruppe ind!).

Årets Sankt Hans-tale: Efter nogle forgæves forsøg[1] er det lykkedes at få et ja fra

Martin Trier Mørk, vores arkitekt mv. Har lovet ham, at han kan overnatte. Vi skal regne med at dække hans rejseudgifter.

OA kontakter folkedanserne, som ar et festligt indslag sidste år (og så havde vi glæde af at kunne bruge deres højttalerudstyr til Sankt Hans-talen)

 

  1. Arrangementsgruppens opgave og arrangementer fremover.

Som den fremgår af hjemmesiden:

Arrangementsgruppen har til opgave på vegne af Foreningen Nygård at tilrettelægge arrangementer og møder på Nygård – enten som enearrangør eller som medarrangør sammen med foreninger, institutioner og enkeltpersoner.  

Gruppens opgave er gennem møder og arrangementer at tage vare bredden i visionen for Nygård, og  – både i opstartsfasen og senere - at tiltrække arrangementer for på denne måde at gøre opmærksom på Nygårds eksistens 

Vores opgave er – i og med vi fortsat er i opstartfasen – primært at afholde arrangementer, som bidrager til at udvide kendskabet til Nygård og de muligheder der er for andre for at afholde arrangementer på Nygård, således at andre arrangører bidrager til Nygårds vision om at være et åbent sted for hele befolkningen for natur, kultur og fordybelse.

Derfor er det vigtigt, at vores arrangementer har appel til en potentiel større gruppe mennesker – forskellige målgrupper – og ikke har karakter af at være smalle arrangementer (medens vi selvfølgelig er interesserede i, at andre afholder evt. smalle arrangementer).
Her er det for os vigtigt at bruge vores ressourcer mest formålstjentligt.

Sponsorering/ underskudgaranti: Vi drøftede hvilke muligheder, der kunne være få at få sponsorering af arrangementer, idet vores indendørs arrangementer højst kan have 50 deltagere på en gang (og det er knebent) – og således ikke kan selvfinansieres, såfremt vi skal have professionelle kunstnere og foredragsholdere, idet billetprisen i så fald nok vil overstige, det man er villig til at betale.
Indendørsarrangement: Inge Adriansen og en kok om Alsisk madtardition før og nu (evt. et medlemsmøde).

Lave et program med 2 arrangementer efterår + 2 forår og søge sponsorering hertil.

Vi vil kunne lave udendørs arrangementer, som kunne tiltrække flere: Grundlovsmøde, egnsteater, astronomisk nattearrangement, deltage i skovens dag (mandearrangement med maskiner), Rosen-arrangement (Annelene), rollespilsarrangementer (Else Sander, Havnbjerg), Stenaldermad – foredrag med mad på bål.

Kommunen, EU-støtte, Mads Clausen-fonden, Linak, banker, Skattekisten mv. blev nævnt.

Vi inviterer kommunens fritidskonsulent/ter med til næste møde for at høre om vores muligheder.

3.      PR fremover
TH vil påtage sig arbejdet med kontakten til pressen fremover, lave pressemeddelelser osv.
OA laver fortsat løbesedler og samarbejder med TH.

 

10. februar 2009/abo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



[1] Henning Steen Jensen, tidl. Rektor for Amtsgymnasiet - først tilsagn så afbud. Charlotte Sahl Madsen afbud pga. ministerbesøg på Danfoss Universe denne aften – vil gerne spørges næste år – så hun vil gerne en anden gang